Selve
starten foregår i de fleste danske klubber ved hjælp af et stort
spil. Selve startbanen er omkring en kilometer lang. Spillet står
i den ene ende af banen og er forbundet til flyet, der står i den
anden ende af banen, med en lang wire. Når piloten melder klar
begynder spillet at trække i wiren. Herved får flyet fart på og
kan så begynde at flyve opad som en drage i snor. Når flyet har
opnået sin optimale højde kobler det automatisk wiren fra. Piloten
kan også gøre dette manuelt.
I nogle klubber benytter man flyslæb. Det foregår ved at et
motorfly ved hjælp af et tov trækker svæveflyet i luften. Det har
den fordel at man kan blive slæbt hvorhen man vil og så højt, man
måtte ønske. Til gengæld er det betydeligt dyrere end spilstarter. |