Kunstflyvning
De fleste mennesker tror, at det at flyve svævefly er noget, der foregår stille og roligt oppe under skyerne og i fred og ro. Det er kun rigtigt et stykke af vejen, for de fleste svævefly er i stand til at lave avancerede kunstflyvningsmanøvrer. Den disciplin er der nogle erfarne piloter, der praktiserer - og så er det ovre med det stille og rolige. Sønderjysk Flyveklub har to ensædede Pilatus B-4 fly samt en tosædet ASK-21 der alle er fuldt kunstflyvningsdygtige. B4-Flyene er lavet i metal og er meget stærke. De må trække helt op til +6.32g (En F-16 kan trække op til 9g). Hvis man som pilot belaster flyet så meget svarer det til man føler sin egen vægt som værende 6.32 gange større end normalt.