 Mange tror
fejlagtigt, at det er vinden, der løfter et svævefly op i luften.
Faktisk er dage med vindstille eller kun lidt vind ofte de mest
fordelagtige. Det der derimod er afgørende for, om et svævefly kan
holde sig i luften i lang tid er faktisk sol og varme - mere herom
senere. I en hel stationær luftmasse kan et svævefly kun holde sig
flyvende ved altid at flyve en smule nedad (ca. 0,5-0,7 m/s). Det
betyder, at det før eller siden må lande. Efter en spilstart, hvor
der opnås en højde på 3-400m, bliver det altså til 5-8 minutters
flyvning afhængig af flyets glidetal. Glidetallet udtrykker - kort
sagt - hvor mange meter, flyet glider på én højdemeter.
Hvordan går det så til, at et svævefly kan holde sig i luften i
mange timer?
Som nævnt ovenfor spiller sol og varme ind. Når solen skinner på
jorden, opvarmes den luft, der ligger lige over jordoverfladen.
Varm luft er lettere end kold luft, og hvis den luft, der ligger
lidt højere oppe, er kold, vil luften - når den er varm nok -
stige op. Vi har alle set den varme luft og røg fra et bål stige
til vejrs. Den hastighed, hvormed luften stiger til vejrs, ligger
oftest mellem 1 og 5 m/s i Danmark. Vi kalder også den
opadstigende luft for termik eller en boble. Ved at flyve i
termikken/boblerne kan svæveflyvepiloten altså holde flyet i
luften og få det til at stige. Boblerne er forholdsvis snævre,
hvorfor man tit ser svævefly bare dreje rundt og rundt. Det gør
piloten for at holde sig i boblen. På en god dag i Danmark kan
højder på omkring 2500m opnås. Det skal dog siges, at der er en
lang række meteorologiske forhold, der gør sig gældende for om den
termiske aktivitet opstår. Det er ikke altid nok at solen skinner.
Men det lærer man meget mere om under uddannelsen til
svæveflyvepilot. |